+45 42 76 13 17

kontakt@centerforpodcasting.dk

Center For Podcasting

Vækstfabrikken Lydens Hus

Gammel Kongevej 11-13, 4.sal

1610 København

  • White LinkedIn Icon
  • White Instagram Icon
  • White Facebook Icon

PODCASTPRISEN 

2019

PodcastPrisen 2019

Her er vinderne af Podcastprisen 2019!

Årets fortælling

Et langsomt mord, Adrian Adler, Mathias Sørensen, Louise Witt-Hansen og Mikkel Rønnau for P1

 

Årets talent

Mei Bao, The Lake Radio

 

Årets samarbejde

E-mærkets serie om GDPR, e-mærket (journalist Lasse Jacobsen, chefjurist Camilla Engel Post, kommunikationschef Toke Mølgaard) i samarbejde med Datatilsynet

 

Årets koncept

A seat at the table, Ingrid Magnifique Baraka, Stephanie Asi Brix og Naima Yasin

 

Pionerprisen

Third Ear, Krister Moltzen og Tim Hinman

 

Third Ear modtager Pionerprisen, fordi de gennem de sidste ti år med deres nyskabende og medrivende lydproduktioner har inspireret nye podcastere til at prøve kræfter med den fortællende podcast. Third Ear har bidraget til radiomontagens stigende popularitet og gjort formatet tilgængeligt for et bredt publikum ved at skabe enestående, personlige og tankevækkende fortællinger. Third Ear er et fyrtårn i dansk podcasting.

Pionerprisen er en særpris uddelt af Center for Podcasting.

De nominerede

Podcastprisen er den første af sin art, og den er sat i søen af Center for Podcasting og Podcast Festival for at hylde podcasting i Danmark.

 

De nominerede og vinderne i hver kategorier er valgt fra et stærkt felt på hele 188 indstillinger, så det er en ære at være blandt de nominerede til Podcastprisen 2019.

Her finder du kriterierne for priserne og de nominerede i hver af de fire kategorier.

Årets fortælling

Årets fortælling gives til årets bedste fortælling i lyd, der gør brug af lyde, stemmer, musik og stilhed til at tegne billeder for lytternes indre biograf. Fortællingen kan frit blande dokumentar og fiktion, men den skal løbe over minimum to afsnit. I bedømmelsen lægger juryen vægt på den gode historie, lydens plads som medfortæller, originalitet og mod.

De nominerede til Årets fortælling er:

  • Den sjette masseuddøen, Nikolaj Kirk, Jens Raunkjær Christensen, Iben Foss og Karsten Pharao for Radio24syv

  • Drømmenes Kaptajn, Susanna Sommer for P1

  • Et langsomt mord, Adrian Adler, Mathias Sørensen, Louise Witt-Hansen og Mikkel Rønnau for P1

  • Karoline journal 5305, Hanne Budtz-Jørgensen og Anne Jeppesen for Politiken

  • Worms Skat, Third Ear

Juryen for Årets fortælling består af Astrid Skov (Lindhardt og Ringhof), Ib Poulsen (professor og ekspert i radiomontagen), Karen Albertsen (Munck Studios) og Ole Fugl Hørkilde (lydmager og -formidler).

Årets Koncept

Årets koncept gives til podcasten, der har fundet et skarpt format - fra programmet med den gode samtale eller interview til den formidlende podcast, der nørder et bestemt tema. I bedømmelsen lægger juryen vægt på sammenhæng, målgruppeforståelse, godt værtsskab og kvalitet over mange episoder.

De nominerede til Årets koncept er:

  • A seat at the table, Ingrid Magnifique Baraka, Stephanie Asi Brix og Naima Yasin

  • Astropod, Amalie Bendixen, Marianne Gellert og Eva Lange

  • Podcasten Fars Dreng, Theodor Roldkjær og Lasse Roldkjær

  • Radionauterne, Lisa Bay og Karen Birkegaard

  • Store Scener, Anne Termansen, Signe Mansdotter og Det Kongelige Teater

​Juryen for Årets koncept består af Anne Pilgaard (Filt cph), Casper Bach Hegstrup (P6 Beat), Iben Maria Zeuthen (Radio24syv), Sigurd Hartkorn Plaetner (Det Ekstraordinære), Thomas Buch Andersen (P1).

Årets samarbejde

Årets samarbejde dækker en podcastserie eller produktion, der har indgået et bemærkelsesværdigt samarbejde med en ekstern aktør. Dette samarbejde kan være, men er ikke begrænset til et kommercielt samarbejde. Samarbejdet bedømmes blandt andet efter dets betydning for podcastbranchen, kreativitet, og om det har gjort en forskel for producent eller lytter.

De nominerede til Årets samarbejde er:

  • Det ekstraordinære, Sigurd Hartkorn Plaetner i samarbejde med Prxjects, der er et kulturlaboratorium udviklet af Mercedes-Benz

  • Det er bare en overgang, produceret af Bauer Media for Femarelle. Vært: Line Baun Danielsen

  • E-mærkets podcast om GDPR, journalist Lasse Jacobsen, chefjurist Camilla Engel Post, kommunikationschef Toke Mølgaard i samarbejde med Datatilsynet

  • Jacobs Slum, Kasper Mikael Jacek, Maiken Vibe Bauer og Niels Bjørn i et samarbejde med Netudgaven og BYLYD 

  • Med Kloden i Kurven, Produceret af Bauer Media for REMA 1000. Vært: Vigga Svensson og Nadia Gattas, producer: Dorte Palle, produktionsleder: Sofie Carlsen, klip: Rasmus Schwenger, redaktør: Rune Born Schwartz

Juryen for Årets samarbejde består af Erik Ziengs (Help Marketing), Lotte Hauge (SMAC Agency), Marie Høst (CopenX), Rasmus Cleve (The Lake), Thomas Noppen (Netudgaven og Prauda).

Årets Talent 

​Årets talent hylder nye stemmer og formater, og prisen gives til talenter, der debuterede eller lancerede nyt inden for det seneste år. Kategorien favner alle produktioner og roller inden for podcasting - fra det gode værtskab til lyddesign og klip. I bedømmelsen lægger juryen blandt andet vægt på mod, kreativitet og fornemmelsen for det gode håndværk.

De nominerede til Årets talent er:

  • Amalie Bendixen, Marianne Gellert og Eva Lange, Astropod

  • Mei Bao, The Lake Radio

  • Mikkel Emil Lützen, Danmarks mærkeligste opfindelser

  • Sandra Mia Susgaard, klipper på Den nye stil - historien om dansk rap

  • Sigurd Hartkorn Plaetner, Det Ekstraordinære

Juryen for Årets talent består af Andrea Aagaard (Podcastskolen hos Forlaget Gladiator, Radio Glad), Karen Straarup (P3), Morten Narvedsen (Radio24syv), Signe Mansdotter (Tusindlyd), Sture Sandø (Mediano).

 
OM PODCASTPRISEN

 

Det er første år vi uddeler Podcastprisen, der er sat i søen af Center for Podcasting og Podcast Festival for at hylde podcasting i Danmark. Derfor gælder det for alle priser, at produktionen, der ligger til grund for nomineringen, er udgivet som digital first – hvilket indebærer, at den er produceret og udkommet som podcast først frem for flow.

 

Første år er der fire kategorier, som hver repræsenterer noget af det, podcasting er så god til. På sigt øger vi antallet af kategorier for endnu bedre at indfange diversiteten og bevægelsen i et evigt foranderligt og mangfoldigt podcastlandskab.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål om Podcastprisen, kan du kontakte Søren Brunsgaard, formand Center for Podcasting på 42761317 eller kontakt@centerforpodcasting.dk.

Har du spørgsmål om Podcast, kan du kontakte festivalleder, Stine Hammer fra Woody Entertainment på 26174920 eller stine@woody.dk.