Tirsdag d. 28. maj
Klub - kl. 10.00 Prisuddeling
Hotel Cecil - kl. 19.00 Live Podcast
Hotel Cecil - kl. 21.00 Live Podcast
Bremen Teater - kl. 20.30 Live Podcast
Hotel Cecil - kl. 15.00 Live Podcast Læse mere og køb billet på linket herunder
Bremen Teater - kl. 18.00 Live Podcast
Klub - kl. 15.00 Live Podcast
Lydens Hus - kl. 09.00 Workshop
Podcast Studio - kl. 14.00 Åbent hus
onsdag d. 29. maj
podcastprisen 2020
Podcastprisen 2020 hylder for andet år i træk det bedste fra lyd- og podcastverdenen!
I 2020 kom der 280 indstillinger fordelt på de seks kategorier: Årets eksperiment, Årets fortælling, Årets nørderi, Årets samarbejde, Årets talent og Årets underholdning. De seks juryer udvalgte 30 nominerede - fem i hver kategori - og vinderne blev kåret den søndag 29. november hos Absalon på Sønder Boulevard 73. Find eventet på Facebook her.
her er vinderne af podcastprisen 2020
Årets eksperiment
ROSAS REALITY RADIO, Rosa Marie Frang (optagelse, tilrettelæggelse, musik og klip), Brit P. Jensen (konsulent) og Kasper Janus Rasmussen (masterering), rosasreality.com/
Årets fortælling
BLACKOUT - PIGEN PÅ BILLEDET, Sara Bjelke Refsbech (fortæller), Anne Pilegaard Petersen (tilrettelægger), Rune Sparre Geertsen (redaktør). Produceret af Filt Cph for DR.
Årets nørderi
KVINDE KEND DIN HISTORIE, Gry Nielsen-Jexen (vært), Cecilie Wortziger (tilrettelæggelse og produktion), Frej Levin (musik) og Sofie Nørgaard Kampmark (grafik)
Årets samarbejde
ÅSTEDER - FORTÆLLINGER FRA GUDENÅEN, Lene Grønborg (produktion), journalist og podcastproducent Susanna Sommer - et samarbejde mellem otte museer, 2 turistorganisationer omkring Gudenåen, Silkeborg Arkiv og de syv kommuner i GudenåSamarbejdet.
Årets talent
CILLE LEWINSKY, Talk Town
Årets underholdning
PÅ BAGSÆDET MED HAV & KAMAL, Kamal Hassan og Havshen Nabaz, DR P3 podcast
Pionerprisen
HINDENBURG, Chris Mottes (CEO og partner), Preben Friis (CTO og founder), Nick Dunkerley (Creative Director og founder)
Find juryernes begrundelser længere nede på siden under de enkelte priser.
De seks priser
Find kriterierne for de enkelte priser, årets juryer, de nominerede og ikke mindst vinderne af Podcastprisen 2020 - og juryernes begrundelser for, at de vandt.
Årets eksperiment
Årets eksperiment gives til podcasten, der gennem eksperimenter med alt, hvad podcast indebærer, hæver mediet til nye højder. Årets eksperiment gives til en podcast, der både viser forståelse for mediet og tør gå i helt nye retninger.
årets eksperiment er Rosas Reality Radio
Rosa Marie Frang (optagelse, tilrettelæggelse, musik og klip), radiodokumentarist Brit P. Jensen (konsulent) og tonemester Kasper Janus Rasmussen (mastereringen)
Her er juryens begrundelse:
“2020 er på mange måder et eksperiment i sig selv, og Årets eksperiment rummer mange lag af eksperimenter.
Klip og lyddesign er radikalt og skævt på en måde, der passer til emnet.
Det er et insisterende og vigtigt værk, der tør prikke hul på aktuelle og ubekvemme diskussioner om alt fra det prekære arbejdsmarked til sexisme. På vejen sætter fortælleren sin egen historie og karriere på spil for at rejse diskussionerne, der allerede har haft betydning i branchen.
Årets eksperiment er et opråb med både nerve og humor, der sætter aftryk, så vi som lyttere på ingen måder er ligeglade med Rosas Reality Radio.”
De nominerede til Årets Eksperiment
-
Corona for børn
-
Den Danske Revolution
-
Knud & Farfar
-
Rosas Reality Radio
-
Velkommen i Mørket
Juryen for Årets eksperiment
-
Anders Guldberg, hearHEAR
-
Andrew Moyo, DR P3
-
Ingeborg Okkels, Lydværk
-
Jacob Kreutzfeldt, Struer Tracks
-
Rikke Collin, Tårekanalen, Klovn, Radio4
Årets fortælling
Årets fortælling Årets fortælling gives til årets bedste fortælling i lyd, der gør brug af lyde, stemmer, musik og stilhed til at tegne billeder for lytternes indre biograf. Fortællingen kan frit blande dokumentar og fiktion, men den skal løbe over minimum to afsnit. I bedømmelsen lægger juryen vægt på den gode historie, lydens plads som medfortæller, originalitet og mod.
Årets fortælling er Blackout
Sara Bjelke Refsbech (fortæller), Anne Pilegaard Petersen (tilrettelægger), Rune Sparre Geertsen (redaktør).
Her er juryens begrundelse:
“Årets fortælling er i sin essens en smuk komposition med flere lag af både form og indhold. Det er et studie i, hvad der kan ske, når hudløs ærlighed og en stærk lydmæssig æstetik smelter sammen.
Det er en raffineret og gennemført fortælling med et intenst lyddesign, hvor holdet bag ikke har været bange for at bruge flere forskellige greb, herunder stilheden.
Hovedpersonen er hudløst ærlig og deler en historie, der både er aktuel og meget, meget vigtig. Hun er stærk og sårbar på samme tid og lader os som lyttere komme helt tæt på – uden at det kammer over. Det er simpelthen blændende.
Årets fortælling er Blackout”
De nominerede
-
Blackout - Pigen på billedet
-
Børnelokkeren
-
I min lomme ligger en sten
-
Kan man tilgive en psykopat
-
Satans syndsforladelse
Juryen for Årets fortælling
-
Mads Bjørn Lundsgaard, Københavns Radiobiograf
-
Mette Kruse, Frelance radiodramatiker
-
Peter Albrechtsen, Tonemester og komponist
-
Simon Ankjærgaard Kratholm, Forfatter, Vild Historie
-
Sofie Tholl, Redaktør for DR's nyhedspodcast Genstart
Årets nørderi
Årets nørderi gives til en podcast, der har formået at udfolde et særligt emne på indlevende vis, så det ikke kun er kernemålgruppen, der har lyst til at lytte med. I bedømmelsen lægger juryen vægt på værternes passion, deres formidling og evne til at ramme nichen.
Årets nørderi er Kvinde Kend din historie
Gry Nielsen-Jexen (vært), Cecilie Wortziger (tilrettelæggelse og produktion), Frej Levin (musik) og Sofie Nørgaard Kampmark (grafik)
Her er juryens begrundelse:
“Årets nørderi er godt fortalt viden, der giver os lyst til at høre mere.
Podcasten gør os nysgerrige på verdener og mennesker, vi ellers ikke møder, og den giver plads til stemmer, vi ikke har hørt før. Og den gør det konsekvent både i valget af historier og kilder.
Den dykker ned i en lidt paradoksal niche - som egentlig ikke burde være en niche, fordi den handler om halvdelen af jordens befolkning. Men da vi ikke har været vant til at fortælle de historier - eller høre dem - gør det den samtidig også til af de vigtigste podcast i vores tid. Fordi den netop giver lyd til historier, som vi burde have haft fortalt altid.
Årets nørderi giver os et virkelig velresearchet og nuanceret blik på den enkelte kvinde og hendes plads i historien. Den er vokset organisk ud af passion, og har udviklet sig fra et univers på instagram til den podcast.
Tillykke til Kvinde kend din historie!”
De nominerede
-
Kender du Else Marie Pade
-
Kvinde Kend Din Historie
-
Splittet til Atomer
-
Tintin Podcast
-
Vanvittig Verdenshistorie
Juryen for Årets nørderi
-
Hakon Mosbech, Zetland
-
Karen Brüel Birkegaard, Radionauterne
-
Kevin Shakir, Radio Loud
-
Satie Espersen, Radio4, Siden sidst
-
Trine Askholm, Innovator Q
Årets samarbejde
Årets samarbejde dækker en podcastserie eller produktion, der har indgået et bemærkelsesværdigt samarbejde med en ekstern aktør. Dette samarbejde kan være, men er ikke begrænset til et kommercielt samarbejde. Samarbejdet bedømmes blandt andet efter dets betydning for podcastbranchen, nytænkning, og om det har gjort en forskel for producent eller lytter.
årets samarbejde er Åsteder - fortællinger fra Gudenåen
kulturjournalist Lene Grønborg (produktion), journalist og podcastproducent Susanna Sommer og alle parterne i samarbejdet: de otte museer (Glud Museum, Horsens Industrimuseum, Horsens Museum, Øm Kloster Museum, Museum Silkeborg, Moesgaard Museum, Energimuseet og Museum Østjylland), 2 turistorganisationer omkring Gudenåen, Silkeborg Arkiv og de syv kommuner i GudenåSamarbejdet.
Her er juryens begrundelse:
“Årets samarbejde er en spitzenklasse produktion, der bygger på et imponerende stort samarbejde.
Den er et skridt foran formidlingsmæssigt, så den vækker billeder hos lytterne og giver os lyst til at høre mere, selvom emnet ved første øjekast kan virke tørt.
Podcasten har bredt sig uden for sit feed med opbakning fra et stort lokalmiljø, hvor den har åbnet mediet for nye målgrupper. Samtidig bygger samarbejdet bro mellem en blandet skare af aktører - fra kommuner og regioner til museer, turistorganisationer og lokale medier.
Med Gudenåen som motor for fortællinger har Årets samarbejde skabt et ekstraordinært samarbejde, der med sin geografiske motor har åbnet for både finansiering og flere lyttere. Derfor er Åsteder årets vinder!”
De nominerede
-
De hvide busser
-
Fødegangen
-
Skinny Bitch
-
Sundets Stilhed + Under Isen
-
Åsteder - Fortællinger fra Gudenåen
Juryen for Årets samarbejde
-
Emil Rothstein-Christensen, Filt cph
-
Magnus Krabbe, Kontekst & Lyd
-
Mette Hovmand Stilling, Talk Town
-
Rikke Østergaard, Advice. Karrierekvinder
-
Tor Arnbjørn, Rakkerpak Productions, Nordic Podcast Academy
Årets talent
Årets talent hylder nye stemmer og gives til podcastere, der har markeret sig på lydscenen inden for det seneste år. Kategorien favner alle roller inden for podcasting - fra det gode værtskab til lyddesign og klip. I bedømmelsen lægger juryen blandt andet vægt på kreativitet, mod og potentiale.
Årets talent er Cille Lewinsky
Cille Lewinsky, Talk Town
Her er juryens begrundelse:
“Årets talent er kompromisløs, ærlig og har et stort potentiale både som vært og tilrettelægger.
Hun følger ikke tidens strømningerne, men kaster sig over noget universelt, som hun gør nærværende ved at sætte sig selv på spil. Og hun gør det med en fin balance mellem at bruge sig selv og have en nøgtern journalistisk tilgang, så stoffet ikke bliver navlepillende eller selvsmagende.
Hvad enten det er i samtale med andre, eller når hun leverer sine stærke speaks, demonstrerer hun en smuk poetisk sans og et tydeligt nærvær, der efterlader et aftryk hos lytteren - man fristes til at sige: som en gul post-it i sindet.
Årets talent er Cille Lewinsky.”
De nominerede
-
Cille Lewinsky
-
Emil Bach Andersen
-
Jonas Landin
-
Louise Gammelgaard
-
Tanja Kjeldgaard
Juryen for Årets talent
-
Anders Olling, Politiken, Kongerækken
-
Jan Stricker, The Lake Radio
-
Rikke Romme, Kontrafej
-
Rosa Marie Frang, Rosas Reality Radio
-
Steffen Raastrup, Podimo
Årets underholdning
Årets underholdning hylder stemmerne, der får os til at grine højt på cyklen og i badet. Med et godt værtskab eller koncept bliver lytteren taget med ind i et rum og en varme, der smitter og inviterer. I årets underholdning lægger juryen vægt på konceptets styrke og værternes evne til at holde rummet.
Årets underholdning er På bagsædet med hav og kamal
Kamal Hassan og Havshen Nabaz, DR P3
Her er juryens begrundelse:
“Årets underholdning er originalt, vanvittigt underholdende og vigtigt.
De to værter er sprængfarlige sammen, deres iagttagelser er unikke, og man har lyst til at høre dem snakke om hvad som helst. De kaster sig ud i dilemmaer, hvor de er uenige - den naturlige uenighed fører dem nye steder hen, og de tager os med
Med deres værtsskab og venskab, inviteres ind vi i en verden, vi ellers ikke møder, og vi griner højlydt hele vejen.
Derfor er Årets underholdning På bagsædet med Hav & Kamal.”
De nominerede
-
Knud & Farfar
-
Lund & Løkke
-
Om søndagen græder vi
-
På bagsædet med Hav & Kamal
-
Wichmaskinen
Juryen for Årets underholdning
-
Hanne Budtz-Jørgensen, Munck Studios
-
Kathrine Wismann, Rakkerpak Productions
-
Kristian Danholm, Journalist, Radio24syv-veteran
-
Mikkel Malmberg, Komiker, podcaster, 10er
-
Stine Winther Johansen, Limboskalaen, Radio Loud
Hindenburg modtager Pionerprisen 2020
Chris Mottes, CEO, Partner
Preben Friis, CTO, Founder
Nick Dunkerley, Creative Director, Founder
Med podcast har mange flere stemmer fået en mulighed for at blive hørt - det eneste det kræver er nærmest en telefon. Det har banet vejen for uanede fortællinger og samtaler, der lader lytterne gå på besøg i andre verdener.
Årets modtagere af Pionerprisen har været med til at understøtte den udvikling ved at skabe en nem vej til god lyd.
De startede, dengang podcast var en baby i radioens skygge, og i dag har deres værk ligget bag uanede mængder af podcasts. For bag enhver god podcast står et stærkt redigeringsprogram, og man kan sige, at modtagerne af Pionerprisen er medproducenter på mange af de podcasts, vi har fremhævet i dag.
Prismodtagernes mission er at “nedbryde den tekniske kløft mellem historiefortællere og deres publikum”, og det har de i den grad gjort med deres billige og intuitive redigeringsprogram.
Vi er stolte af, at det internationale program har rødder i Danmark, og de er en fantastisk medspiller for os i kampen for at få så meget som muligt godt velproduceret lydindhold ud til lytterne.
Alle kender Hindenburg, nu er det på tide at hylde pionererne bag. Derfor går Pionerprisen 2020 til Hindenburg - Chris Mottes, Preben Friis og Nick Dunkerley.
De nominerede til Podcastprisen 2020
Overordnede kriterier
Podcastbranchen er en broget blanding af medier med store budgetter, mindre produktionsselskaber og en stor gruppe ildsjæle. For at favne bredden og give undergrunden samme vilkår som de store producenter, tager juryerne højde for forskellene i produktionsvilkårene, når de udvælger de nominerede og årets vindere. Samtidig koster det 150 kroner for store mediehuse, massemedier eller platforme at indstille en podcast, mens det er gratis for de uafhængige podcastere og ildsjæle.
Det gælder for alle priser, at produktionerne skal være udgivet som podcast first. Det vil sige, at de er udviklet til podcastmediet og bruger mediets styrke til eksempelvis - At folde historier eller samtaler ud i den form og længde, der passer til fortællingen og ikke sendefladen - At ramme en helt specifik niche og målgruppe - At skabe intime lytterum eller at give stemme til mennesker, der ellers ikke kommer til orde.
Prisen gives til podcasts, der er udkommet i perioden fra 01/05/2019 til 01/11/2020. Hvis de overordnede kriterier ikke er opfyldt, bliver podcasten ikke taget i betragtning.